CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY

Hos POMPdeLUX gør vi alt, hvad vi kan, for at handle socialt ansvarligt, uanset om det gælder miljøet, produktionsforholdene i Østen eller de forhold vi har skabt på arbejdspladsen i Hinnerup. Vi vil ha' sunde omgivelser, tilfredse kunder og glade medarbejdere og derfor arbejder vi hele tiden med at gøre det endnu bedre, når det kommer til virksomhedens sociale ansvar.

KRAV OG TILLID

POMPdeLUX' tøj bliver primært produceret i Østen, hvor vi samarbejder med professionelle leverandører, der er kendt for at handle med omtanke. Vi kan desværre ikke dagligt kontrollere vores produktioner på den anden side af jordkloden, så vores samarbejde er baseret på de krav, vi stiller, kombineret med løbende kommunikation og gensidig tillid.

Desuden er en stor del af vores leverandører enten medlem af den europæiske organisation The Business Social Compliance Initiative eller handler ud fra FN Global Compact's 10 principper, der blandt andet handler om sikkerhed på arbejdspladsen, forbud mod børnearbejde, lønningsstandarder, anti-korruption, foreningsfrihed og respekt for miljøet.

ETIK

Vores "Code of Conduct" (etiske regelsæt) forbyder blandt andet brug af PVC, phthalater, nikkel, DMF og de 22 forbudte azo-farvestoffer i vores produktioner. Derudover skal brug af kemikalier og farvestoffer selvfølgelig som minimum følge de europæiske standarder.