HANDELSBETINGELSER

1. GENEREL INFORMATION

Disse handelsbetingelser er gældende, når du bestiller varer på POMPdeLUX.dk eller via vores POMPdeLUX konsulenter. Alle aftaler indgås på dansk. 

POMPdeLUX.dk ejes af;

POMPdeLUX ApS
Omega 7, Søften,
8382 Hinnerup
CVR nr.: 29622035;

Når du har placeret en ordre vil du modtage en ordrebekræftelse på dit køb via e-mail. Vi anbefaler, at du gemmer dette dokument.

Du har altid ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor du har modtaget dine varer, som er uddybet i afsnittet ”Fortrydelsesret”.

Endvidere er dit køb omfattet af Købelovens mangelregler, som du kan læse mere om i afsnittet ”Reklamation og fejlleverede varer”

Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs venligst vores Persondatapolitik her, som fortæller om, hvordan vi bruger de oplysninger, som du giver os i forbindelse med bestillingsproceduren og din brug af hjemmesiden i øvrigt.

2. BESTILLING

Afgivelse af bestilling via vores hjemmeside, er ikke en juridisk bindende aftale. POMPdeLUX har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, betalingsfejl, tekniske problemer, leveringssvigt, prisfejl, oversolgte varer eller lignende. Bindende ordrebekræftelse/faktura sendes først til dig, når vi har afsendt de varer, som du har bestilt. Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din ordre. Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået. Modtager du ikke e-mailen, hvor det fremgår hvilke varer du har bestilt – har vi ikke modtaget din ordre. Aftalen er først bindende, når du har modtaget en e-mail fra POMPdeLUX med information om, at vi har afsendt varen.

Du kan kun bestille online eller via vores POMPdeLUX konsulenter. Vi behandler ikke bestillinger pr. telefon, e-mails eller pr. brev.

Min side: Når du handler hos POMPdeLUX har du mulighed for at oprette dig som kunde. På ”Min Side” kan du tilgå dine personlige oplysninger, følge din ordre, skifte password, se din Favoritliste osv. 

3. BEtalingsmetoder

Du har mulighed for at betale med Dankort, Visa, MobilePay, Visa Electron og MasterCard, EuroCard, PayPal og køb på faktura via Riverty. Alle betalingsmuligheder kan anvendes både online, til Home Shopping- og Åbent Hus – events. Din betaling vil først blive trukket på den valgte betalingsmetode, når dine varer forlader vores lager. 

Betaling med kreditkort
Du kan trygt anvende dit betalingskort hos os. Vores betalingssystem er PCI certificeret via vores betalingsindløser. Der tages ikke kortgebyr ved betaling med kreditkort på POMPdeLUX.dk.

Betaler du med kort, vil du blive bedt om at indtaste dine personlige kortoplysninger.

To-faktor-godkendelse af køb på POMPdeLUX
For at øge sikkerheden ved online køb, har EU besluttet at ALLE online butikker skal indføre to-faktor-godkendelse. Når en betaling skal godkendes med to sikkerhedsfaktorer, giver det endnu større sikkerhed og identifikation – ved onlinebetalinger. På denne måde gøres det sværere for IT-kriminelle at misbruge kortet.

Verifikation af dig som kunde kan ske ved hjælp af forskellige metoder, såsom NemID eller en adgangskode via sms, afhængigt af hvilke metoder din bank understøtter.

For dig som kunde betyder det, at du skal godkende og bekræfte din betaling hos POMPdeLUX en ekstra gang, før dit køb kan gennemføres. Denne godkendelse gælder typisk for alle køb over 225 DKK.

Hvor lang tid frem reserveres der penge på mit kort?
Hvis du handler med debitkort på POMPdeLUX.dk (Visa Debit eller Mastercard), vil der ved gennemførelse af bestillingen blive reserveret et beløb på dit kort, svarende til totalen på din ordre. Når din ordre er blevet pakket, vil pengene blive trukket fra dit kort, hvilket sletter reservationen.

Hvis du annullerer din ordre, giver vi straks kortudsteder besked om at slette reservationen. Hvornår reservationen bliver hævet, afhænger af din aftale med kortudsteder.

Gem betalingsoplysninger
Når du handler hos POMPdeLUX.dk og er logget ind har du mulighed for at gemme dine kortoplysninger i krypteret form og dermed gøre betaling lettere i fremtiden. (Det kræver dog fortsat, at du ved hvert køb indtaster de 3 kontrolcifre bagerst på dit betalingskort). Dette vælges i forbindelse med selve betalingen. Fortryder du gemte kortoplysninger, kan du til enhver tid kontakte vores kundeservice, og vi kan være dig behjælpelige med at slette disse.

Betaling med MobilePay
På POMPdeLUX.dk kan du anvende MobilePay som betalingsmetode. Bemærk, at du skal have aktiveret nethandel i din MobilePay app for at kunne anvende MobilePay. 

Fakturabetaling via Riverty
Vi tilbyder fakturabetaling i samarbejde med Riverty. Betalingsbetingelserne er 30 dage. Din faktura vil blive pålagt et gebyr på 25 DKK, når du bruger faktura som betalingsmetode. Fakturaen sendes til den e-mailadresse, som du angiver ved købet. 

Fakturabetaling tilbydes i samarbejde med Riverty, og fakturaen er derfor overdraget til Riverty. Ved for sen betaling vil du blive opkrævet rykkergebyr jf. Rentelovens bestemmelser.

Delbetaling via Riverty
Riverty giver dig muligheden for at benytte Delbetaling din faktura, når du har handlet for mere 500 DKK. På din faktura vil det fremgå, om der er mulighed for Delbetaling din faktura, og hvordan du logger på www.my.riverty.dk, for at godkende vilkår, samt vælge det antal måneder, du ønsker at dele din faktura op i. Afhængigt af fakturaens beløb, kan du vælge mellem 3,6 eller 12 måneder. Dit månedlige beløb er beregnet ud fra fakturaens størrelse, samt hvor mange måneder, du ønsker at dele betalingen op i. 

Beløbet vil være det samme hver måned.

Delbetaling

Beløb Frist
500 DKK – 1.500 DKK 3 mdr.
1.500 DKK – 3.000 DKK  6 mdr.
Over 3.000 DKK     12 mdr.


Du starter selv en Delbetaling, ved at godkende vilkårene på Riverty’s kundeportal. Herefter får du den 20. hver måned tilsendt en opkrævning, der skal betales. Der er et administrationsgebyr på 25 DKK ved at modtage den månedlige opkrævning, samt en rente på 19,5% p.a. Udebliver din betaling, vil du blive opkrævet rykkergebyr jf. Rentelovens bestemmelser, og fakturaen vil herefter overgå til Inkasso. Der vil i tilfælde af inkasso blive pålagt yderligere gebyrer. 
Du har mulighed for 2 betalingsfrie måneder, i en periode på 12 måneder. For at benytte dette skal du have betalt 4 måneder i træk, og derefter kontakte Rivertys kundeservice senest to uger før næste forfald.

Riverty forbeholder sig ret til, i individuelle sager, at revurdere kredit rating og afvise levering.

For at benytte Delbetaling skal du være minimum 18 år og have dansk folkeregisteradresse. Det er ligeledes et krav, at du bliver godkendt i kreditgodkendelsesprocessen. Derfor skal du udfylde din fødselsdato og folkeregisteradresse ved bestilling.

Riverty behandler alle dine oplysninger fortroligt. Indsamlede oplysninger benyttes til at fuldføre bestillingen, identificere dig, gennemføre kredittjek samt til intern statistik. Ved at benytte Delbetaling giver du Riverty ret til, via interne og eksterne databaser at bekræfte identifikation samt kreditværdighed. 

Du kan til enhver tid kontakte Riverty kundeservice her

Nedenfor finder du en oversigt over omkostningerne i forbindelse med Delbetaling.

Afbetalingsvilkår

Måneder 3 6 12
Opstart 95 DKK 95 DKK 95 DKK
Advisering/månedligt 25 DKK 25 DKK 25 DKK
Rykkergebyr 100 DKK 100 DKK 100 DKK
Inkassovarsel 100 DKK 100 DKK 100 DKK
Årlig rente 19,5 % 19,5 % 19,5 %


ÅOP
ÅOP beregnet udfra et køb på 5.000 DKK via Riverty afbetaling i 12 måneder vil være 34,25%. Den totale tilbagebetaling vil være 5.843,72 DKK. 

Betaling med PayPal
Vi tilbyder mulighed for at betale med PayPal (Ekspeditionsgebyr på 21 DKK) PayPal er en online betalingstjeneste, der giver dig mulighed for at betale sikkert, nemt og hurtigt på online butikker. Dine bank- eller kreditkortoplysninger gemmes kun på PayPal. Derfor bliver de ikke sendt vie internettet igen ved hvert online køb. Læs mere om PayPal her.

4. PRISER OG LEVERING

På POMPdeLUX.dk er alle de anførte priser for varer, forsendelsesomkostninger og andre omkostninger inklusive skatter, moms og afgifter.  
Bemærk, at prisen på en style kan under udsalg og kampagner variere fra farve til farve.

Læs mere om forsendelsesomkostninger og leveringsmuligheder under Forsendelse og levering.

Valuta
Priserne online varierer alt efter hvilket land din leveringsadresse befinder sig i. Du kan ændre dit valg af land i bunden af siden. Bemærk venligst at ændringen af land kan have indflydelse på pris/valuta og forsendelsesomkostningerne, du kan kun gennemføre et køb i det land hvor du er registreret med din adresse.

Leveringsbetingelser
Varer bestilt på POMPdeLUX.dk leveres kun til adresser i Danmark. Tidspunkt for levering kan variere og informeres særskilt her

Vi leverer til privatadresser, erhvervsadresser eller GLS PakkeShops/DAO Udleveringssteder/BRING Udleveringssteder. Der skal kvitteres for varerne ved modtagelse/afhentning. Kvitteringen foretages af dig selv eller øvrige personer på leveringsadressen med bindende virkning for dig. Bemærk venligst, at du bærer risikoen for varen efter leveringen.

Inden du kvitterer for modtagelse af pakken er det en god idé, at du kontrollerer pakkens emballage. Er pakkens emballage beskadiget anbefaler vi, at du nægter modtagelse af pakken. Du kan nu oprette en reklamation til fragtselskabet/udleveringsstedet/pakkeshoppen og/eller kontakte vores kundeservice og de kan være dig behjælpelige.

Hvis pakkens indhold er beskadiget, bedes du ligeledes tage kontakt til vores kundeservice.
Ønsker du at klage over eventuelle fejl og mangler skal du informere os om det. Læs mere under afsnittet Reklamation.

Forsendelse
Når du handler hos POMPdeLUX.dk kan du frit vælge at få dine varer leveret med enten BRING, GLS eller DAO. Alle varer sendes som pakkepost og du har derfor mulighed for følge din pakke via track & trace fra den afsendes, til den bliver leveret. Se mere info og dine forsendelsesmuligheder her.
I tilfælde af at den/det valgte PakkeShop/udleveringssted er fyldt, vil din ordre blive leveret til nærmeste PakkeShop/udleveringssted. 

5. FORTRYDELSESRET

Hvis du ønsker at returnere en vare, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Hvis du fortryder dit køb, skal du blot udfylde den medsendte returseddel. Du skal selv betale for returnering, du kan med fordel anvende det medsendte forudbetalte returlabel.

Vi modregner kun DKK 35,- fra værdien af dine returvarer ved benyttelse af den medsendte returlabel.

Bemærk, at du skal sende varen retur senest 14 dage fra den dag, du har givet besked om, at du har fortrudt dit køb.

Det er vigtigt, at varen returneres med hængemærker og i samme stand, som da du modtog den, for at få tilbagebetalt hele dit købsbeløb. Hvis du ønsker at returnere din vare har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, kan dette meddeles vores kundeservice. Meddelelsen skal gives ved at skrive til maildk@pompdelux.com. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret – hvorefter du har 14 dage til at returnere varen. Vi har vedlagt en returseddel i din forsendelse som du har mulighed for at anvende. 

Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og her.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Tilbagebetaling
Vi tilbagefører altid dine penge til samme betalingsmetode, som du betalte dine varer med. Pengene tilbageføres senest 14 dage fra den dag vi modtog din meddelelse om fortrydelse. 

Vi kan tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har sendt bevis for afsendelse af varerne – alt efter hvad der indtræffer først.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. 
Med andre ord; ” du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur, må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. 

Bemærk: Du er ansvarlig for eventuelle skader, som kan opstå under transporten. Du har ikke krav på tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse af dit køb.

Sådan gør du
1. Pak returvarerne forsvarligt ind. Du kan med fordel anvende forsendelsesposen, som du modtager dine varer i. Med denne mulighed sparer vi dig for at skulle investere i dyr returemballage – til gavn for både dig og miljøet.

2. Udfyld retursedlen som var vedlagt din ordre. Har du mistet denne, kan du til enhver tid printe en ny på ”Min Side”, hvis du har oprettet en brugerprofil, da du placerede ordren. 

3. Brug den forudbetalte returlabel, som lå i din pakke. Benyttes denne, modregner vi 35 DKK fra værdien af dine returvarer.

4. Indlevér returpakken ved dit nærmeste DAO Udleveringssteder/GLS PakkeShops/BRING Udleveringssteder – hurtigst muligt og senest indenfor 14 dage. (Returlabel oplyser dig hvilken distributør der er valgt)

Bemærk, at du har ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor kvittering på indlevering samt evt. track & trace nummer. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Kampagnevarer
Vi gør opmærksom på, at kampagnen Gratis produkt ikke gør sig gældende på tillægsordre. Skulle du være uheldig, at dit Gratis produkt er gået i stykker, er det omfattet af reklamationsretten og produktet sendes retur på normalvis*.
Godkendes reklamationen erstatter vi dit produkt med et nyt tilsvarende produkt. Skulle varen imidlertid være udsolgt, vil du blive kontaktet for en kompensation.

(*Bemærk, hvis din reklamation har en samlet værdi på under DKK 249 bedes du kontakte os direkte via vores supportformular, som du finder nederst i højre hjørne. I formularen vedhæftes produktinformation, billede(r) samt beskrivelse af fejlen på varen. Du vil herefter blive kontaktet om det videre forløb.)  

6. REKLAMATION OG FEJLLEVEREDE VARER

Hos POMPdeLUX er kvalitet i fokus, men hvis du mod forventning skulle opleve fejl eller mangler ved en vare, er dit køb omfattet af Købeloven, herunder mangelreglerne, og du har 24 måneders reklamationsret på alle varer.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig” tid efter, at du har opdaget evt. mangel ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt. En reklamation der fremkommer inden for to måneder efter, at du har opdaget fejlen, er altid rettidig. 

Selvom vi hos POMPdeLUX har gjort en stor indsats for at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computeres farver og skærmopløsninger variere. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke for at være en mangel i Købelovens forstand.

Returforsendelsen er naturligvis fragtfri for dig, når du blot benytter vores forudbetalte returlabel og reklamationen er berettiget. (Benyttes en dyrere fragtform refunderer vi kun op til 35 DKK). Vi tilbagebetaler købsprisen, når vi har fået varen retur, medmindre du får en ny vare i erstatning for den oprindelige vare. Ved afviste reklamationer vil du blive kontaktet direkte.

Sådan gør du
Er en vare beskadiget eller defekt, kan du lave en reklamation. Bemærk venligst, at du kan kontakte os direkte via vores supportformular, som du finder nederst i højre hjørne, hvis din reklamation har en samlet værdi på under DKK 249. I formularen vedhæftes billede(r) samt beskrivelse af fejlen på varen. Du vil herefter blive kontaktet om det videre forløb.
På den måde kan vi hurtigst muligt tilbyde en løsning på problemet på baggrund af dine informationer.

Du har også mulighed for at benytte dig af vores returseddel, som du finder på Min Side.
Udfyld retursedlen, pak varen forsvarligt ind, og send varen retur hurtigst muligt. Du kan med fordel anvende vores forudbetalte returlabel som var vedlagt din forsendelse. Har du mistet denne, kan du printe tilsvarende fra Min Side. Aflevér returpakken ved nærmeste Udleveringssted/PakkeShop. Returlabel oplyser dig hvilken distributør der er valgt.

Bemærk, at du har ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track & trace nummer. Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Fejlleverede varer
Oplever du at modtage en forkert vare, sender du blot varen retur til os, og vi sender fragtfrit en ny vare til dig. Er varen udsolgt tilbagefører vi det fulde beløb til dig. 
I tilfælde af fejlleverede varer er returforsendelsen naturligvis også fragtfri for dig, og du følger blot samme fremgangsmåde som ved returnering.

OBS.
Ved reklamation af ’’Gratis produkt’’ henviser vi til afsnittet Kampagnevarer, under Returnering.

7. ANDRE FORHOLD

Cookies
Når du besøger pompdelux.dk første gang vil du møde vores cookie banner, hvor du har mulighed for at acceptere vores cookies.
Du kan finde mere information omkring cookies her.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores kundeservice på +45 86 78 78 71 eller maildk@pompdelux.com.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus  

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.
Klage indgives her. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse maildk@pompdelux.com.

Lovvalg og værneting

Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse vilkår og betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.